Velkommen tilbage efter en forhåbentlig skøn sommerferie!
Desværre er Covid-19 også vendt tilbage med fornyet styrke over hele verden. Ifølge en artikel fra Harvard er Covid-19 kommet for at blive. Og vi er nødt til at indstille os på fortsat at holde afstand og overholde øvrige restriktioner for at forhindre, at Covid-19 skaber for stort pres på sundshedvæsenet. Social distancering vil være i vores verden i lang tid, og det bedste vi kan gøre er at tilpasse os.
På biblioteket kan I være med til at skabe tryghed for både brugere og personale ved hjælp af teknologi, der imødekommer restriktionerne om social distancering og krav til maks antal brugere på biblioteket. I bibliotheca deler vi den nyeste viden og nye løsninger med dig. Læs mere her.

Nye og forbedrede biblioteksoplevelser for jeres brugere under pandemien
COVID-19 krisen har ændret vores adfærd og skabt en ny normal, der blandt andet udfordrer bibliotekets budgetter. bibliotheca tilbyder en lang række løsninger, der kan hjælpe jer med at omstille jer til disse forandringer.
Skab fx tryghed for brugerne med synlig information om antallet af brugere i bygningen og mulighed for at forhåndsbooke besøg på biblioteket. Med udvidet kontrol over adgangen til biblioteket, kan I overholde retningslinjer om ophold i offentlige rum og skabe en mere tryg biblioteksoplevelse. Kontakt salgsteamet for at høre mere om de nye muligheder med open+.
Farvel, Sven
Det er med stort vemod, at vi fra ultimo august siger farvel til Sven Hilm, bibliothecas nordiske administrerende direktør igennem 15 år.
Sven har efter mange overvejelser besluttet, at tiden er inde til at søge nye udfordringer: “Det har ikke været en let beslutning at træffe efter at have arbejdet sammen med jer, bibliotekerne, i så mange år, og jeg har altid sat stor pris på vores gode dialog og samarbejde. Det samme gælder afskeden med skønne kolleger. Det har været en fornøjelse igennem alle årene. Jeg ved, at bibliotheca vil fortsætte den høje standard og fortsat udvikle og levere de bedste fremtidssikrede løsninger til bibliotekerne.”
Sven Hilm var med til at starte den nordiske afdeling af bibliotheca, og han fortjener stor ros for den måde hvorpå, han har opbygget og formet virksomheden.
Mette Skaarup, Salgsdirektør i bibliotheca:
“Vi er alle Sven taknemmelig for hans ledelse og alt, hvad han har gjort for virksomheden, de ansatte og vores kunder. Vi har alle nydt godt af den store viden, som Sven har tilegnet sig igennem de mange år i branchen. Samtidig har Sven en stærk personlighed med hjertet på det rette sted, og vi vil gerne takke ham for et unikt samarbejde og for en fantastisk rejse”.
Vi ønsker Sven held og lykke og alt godt i fremtiden.
Månedens tip: Ved du, hvem du kan træffe i salg?
Det må du aldrig være i tvivl om. Så her kommer listen til dig:
Peter Steenberg, Account Manager | p.steenberg@bibliotheca.com
Mette Skaarup, Sales Director | m.skaarup@bibliotheca.com
Stephanie Ranum, Sales Assistent | s.ranum@bibliotheca.com
Christina Trier-Mørch, Sales Consultant | c.trier@bibliotheca.com
Tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar med innovative løsninger, som er med til at sikre jer en enklere hverdag.
