biblioNews | Oktober 2019

Desk with various gadgets and office supplies.
Del på linkedin
Del på twitter
Del på facebook
Del på email
Del på print

Efteråret er over os, hvilket blandt andet også betyder afslutning på regnskabsåret. Går I med overvejelser om at købe nye selvbetjeningsautomater, opgradering til open+, digital formidling, Hublet eller andet, der skal leveres inden jul, så er tiden inde til at bestille nu. Vi står altid klar til at hjælpe dig med råd og vejledning. Kontakt din lokale Account Manager eller skriv til os på sales-dk@bibliotheca.com.
Måske du forud kan finde lidt inspiration til jeres nye løsninger i denne måneds nyhedsbrev 😊 God fornøjelse!


Månedens tip
Med transformativeLibrary bliver det langt nemmere at formidle information til brugerne

Du kan se næste “tips & tricks” video i vores filmserie med komisk islæt 😊, der denne måned handler om, hvordan transformativeLibrary løsningen bl.a. kan hjælpe dig med nemt at formidle bibliotekets tilbud og øvrige budskaber til jeres brugere:

transformativeLibrary video icon tips and tricks

Har du spørgsmål til transformativeLibrary, er du altid velkommen til at kontakte os.

Del dine bedste tips med os og dine kollegaer
Send dit bedste tip ind til sales-dk@bibliotheca.com, så sørger vi for at dele det her i nyhedsbrevet, så andre også kan få glæde af din viden. Tak for det.


Inspirationsmøde 2019

DU er inviteret til inspirationsmøde 2019

Vi gentager sidste års succes med kundeinspirationsmøder.
Ligesom sidste år afholder vi et møde på Sjælland og et i Jylland. I år bliver programmet endnu mere ambitiøst, så sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 26. november (Sjælland) og 28. november (Jylland). Og hold øje med din indbakke, for inden længe lander invitationen hos dig!


Hublet. Hand taking out a tablet

Herlev Bibliotek – Det første danske bibliotek der får Hublet!

Inden længe kan Herlev bibliotek tilbyde deres brugere lån af tablets ved hjælp af deres nye Hublet selvbetjeningsløsning. For Herlev har især sikkerhed, synlighed, mobilitet og målrettet indhold været baggrunden for deres valg af Hublet løsningen.

“Vores udfordring har især været ift. sikkerheden, hvor vi tidligere har oplevet svind og tyveri.” siger bibliotekschef Linda Klingenberg.

Hublet. Scanning user cardDet var på en udviklingstur til det nye Oodi Bibliotek i Helsinki, Finland, at en gruppe fra biblioteket første gang blev præsenteret for Hublet. De var alle meget begejstrede for løsningen og især det faktum, at tablets ikke virker, når de tages uden for biblioteket. Derudover ser de også den automatiske opladning og opdatering som en stor gevinst ved løsningen.

I dag tilbyder Herlev Bibliotek udlån af bærbare PC’ere. Men de er låst væk og kræver manual opladning og opdatering samt personlig henvendelse for udlån.

Linda Klingenberg fortæller: “Jeg tror på, at det bliver mere synligt, at vi har tablets til gratis brug på biblioteket. Hublet står fremme og er derved bedre eksponeret. Lige nu har vi bærbare PC’ere, men de er gemt væk i skabe. Og folk efterspørger ikke rigtig noget, som de ikke ved er der….”.Hublet. Child using the tablet

Mobiliteten ved tablet-løsningen har også været en afgørende faktor for Herlev Bibliotek: “Da vores bibliotek er et et-rums bibliotek, er mobiliteten vigtig for at brugere kan sidde privat. Det afhjælper tablet-løsningen, da brugerne kan placere sig der, hvor de vil”, siger Linda Klingenberg.

Ønsket om en tablet-udlånsløsning udspringer også af et netop afsluttet forprojekt på biblioteket kaldet: “Bibliobitternes ø”. Projektet har haft til formål at undersøge brugen af augmented reality på biblioteket målrettet børn. Resultatet er en app til tablet, der er en form for digital skattejagt rundt på biblioteket. Med Hublet løsningen kan biblioteket selv styre hvilket indhold brugerne skal kunne tilgå på tablets, og i første omgang vil indholdet være afgrænset til app’en og målrettet børnene på biblioteket.

Hublet. Boy using the tabletLinda Klingenberg afslutter: “Til projektet skulle biblioteket bruge tablets, og de skulle gerne være lettilgængelige for børnene. Vi glæder os nu til at få dem og afprøve en masse ting på dem. Hvis alt går godt, kunne vi godt overveje at anskaffe os flere, hvor indholdet blev målrettet andre målgrupper på biblioteket.”

I bibliotheca glæder vi os meget til at installere den første Hublet-løsning i Danmark på Herlev Bibliotek. Vi vil også gerne takke Herlev Bibliotek og Linda Klingenberg for at dele tankerne om valget af Hublet-løsningen med os.


Windows 10 banner

Ekstra tip denne måned!
Stor interesse for opgradering til Windows 10, men husk…

Vores teknikere installerer bibliothecas Windows 10 opgraderingskit på jeres løsninger. Og det er skønt!

I forbindelse med opgraderingen, sørger vi for at geninstallere bibliotheca-programmer på de opgraderede PC’ere. Det sker via backup af den eksisterende konfiguration. Vi oplever desværre ofte, at der ikke er taget backup af konfigurationen på løsningerne RFID Workstation og gateTracker, hvor biblioteket selv har leveret en PC. Og det kan forlænge opgraderingsprocessen unødvendigt. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis I kan hjælpe med backup af konfigurationen, inden vores teknikere opgraderer disse løsninger.

Backup’en tager I nemt således:
| I finder den eksisterende konfiguration via denne sti: C:\Program Files (x86)\BibliothecaRFIDIF
| I tager backup (en kopi) der gemmes på fx en USB nøgle eller et fælles drev, som vi har adgang til, når vi kobler os på jeres installation via teamviewer.

På denne måde vil opgraderingsprocessen foregå nemt og hurtigt! På forhånd tak for jeres hjælp! Skulle I have spørgsmål, kan I altid kontakte supporten.

Kontakt os!

Modtag vores månedlige nyhedsbrev

Vær blandt de første, der hører om nye kundecases, produktopdateringer og meget mere!
Vær opmærksom på, at du ved tilmeldingen giver samtykke til, at bibliotheca må sende e-mails vedrørende nyheder, salg, deltagelse i konkurrencer, kampagner samt servicemeddelelser. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket. Du accepterer samtidig, at bibliotheca kan behandle dine personoplysninger som anført i vores vilkår og betingelser og den tilhørende persondatapolitik.
Tilmeld

Kontakt os

Har du brug for support, salg eller generel information? Vi står klar til hjælpe dig.

Modtag vores månedlige nyhedsbrev

Vær blandt de første, der hører om nye kundecases, produktopdateringer og meget mere!

Vær opmærksom på, at du ved tilmeldingen giver samtykke til, at bibliotheca må sende e-mails vedrørende nyheder, salg, deltagelse i konkurrencer, kampagner samt servicemeddelelser. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket. Du accepterer samtidig, at bibliotheca kan behandle dine personoplysninger som anført i vores vilkår og betingelser og den tilhørende persondatapolitik.

Scroll til toppen