Oakdale, MN – 19. november 2020 – bibliotheca og LibraryPass har i dag annonceret et samarbejde, der giver bibliothecas bibliotekskunder ubegrænset og samtidig adgang til hele ComicsPlus-kataloget med over 20.000 digitale tegneserier, grafiske noveller og manga. Aftalen omfatter dels en distributionsaftale, som giver bibliotheca-kunder øjeblikkelig adgang til ComicsPlus via standalone-appen LibraryPass, dels en udviklingsaftale, som indebærer, at bibliothecas cloudLibrary bliver den første og eneste digitale platform, der integrerer hele ComicsPlus-samlingen og dermed optimerer cloudLibrary-oplevelsen for brugerne.
Det omfattende ComicsPlus-katalog kompletterer bibliotekernes samlinger med digitale tegneserier til både unge og voksne læsere og indeholder primært engelske titler, herunder populære titler som Avatar: The Last Airbender & The Legend of Korra, Big Nate, Bone, Disney Princesses, Geronimo Stilton, Stranger Things, Locke & Key og American Gods samt aktuel, prisvindende faglitteratur som March og They Called Us Enemy.
“Det er videnskabeligt dokumenteret, at tegneserier og grafiske noveller forbedrer folks læse- og skrivefærdigheder, og det gælder især de mindre læseglade,” fortæller Tom Mercer, Senior Vice President for Digital Products i bibliotheca. “Vi er utroligt glade for at kunne præsentere bibliotekerne for en prisvenlig løsning, som samtidig sikrer, at de kan tilbyde brugerne adgang til en fremragende digital samling af tegneserier. Og timingen er helt perfekt i forhold til de mange studerende, der netop nu studerer hjemmefra og efterspørger populære biblioteksressourcer.”
“Vi er superglade for at samarbejde med bibliothecas ekspertteam om at gøre ComicsPlus tilgængelig for offentlige biblioteker,” fortæller Ian Singer, CEO i LibraryPass. “cloudLibrary-integrationen kombineret med vores model for ubegrænset og samtidig brug vil give de offentlige biblioteker mulighed for at tilbyde brugerne nyt digitalt indhold og kan passende kombineres med mange af de initiativer, bibliotekerne allerede arbejder med for at opnå øget rækkevidde og engagement, som fx fælleslæsning.”
ComicsPlus giver alle brugere ubegrænset og samtidig adgang til alle titler. San Diego Public Library udnytter adgangen til dette års One Book One San Diego-event, hvor alle borgere opfordres til at læse den samme bog.
“Vi har valgt George Takeis They Called Us Enemy til årets One Book One San Diego. Normalt går det langt ud over budgettet, når der skal indkøbes nok digitale kopier af en populær titel, så vi var selvfølgelig ovenud begejstrede over at finde denne titel på ComicsPlus,” fortæller Robyn Gage-Norquist, chefbibliotekar på San Diego Public Library. “Budgettet for vores digitale samling er begrænset, men takket være bibliothecas nye samarbejde med LibraryPass kan vi ikke alene tilbyde alle San Diego Public Library-brugere adgang til den udvalgte One Book One San Diego-bog, men også til titusinder af andre populære grafiske noveller og tegneserier UDEN at overskride budgettet.”
bibliothecas kunder kan nu få adgang til ComicsPlus via standalone-appen LibraryPass. Vi arbejder på at kunne tilbyde fuld integration med cloudLibrary inden for et år. Dermed vil brugerne kunne få adgang til ComicsPlus-indhold fra cloudLibrary eller via den separate LibraryPass-app.
Om LibraryPass
LibraryPass indeholder populært og spændende digitalt indhold, der hjælper skolebiblioteker samt offentlige og akademiske biblioteker med at opnå øget rækkevidde og engagement—uden at overskride materialebudgetter. Med ComicsPlus får bibliotekets brugere adgang til over 20.000 digitale tegneserier, grafiske noveller og manga—inklusive populære titler fra udgivere såsom Archie Comics, Andrews McMeel, BOOM Studios, Capstone, Dark Horse, Dynamite, Tokyopop, Valiant og mange flere. Alle titler er tilgængelige hele døgnet rundt, alle ugens dage, og kan desuden læses offline takket være ubegrænsede, samtidige lån, der sikrer maksimal cirkulation gennem bogklubber, læsearrangementer, makerspace-aktiviteter og andre engagerende initiativer. Kontakt Guy LeCharles Gonzalez, Chief Content Officer, på guy.gonzalez@librarypass.com, hvis du ønsker flere oplysninger.