november 8, 2021

Bibliothecas digitale formidlingsløsning skifter navn og lanceres globalt som uniFi+ 
Bibliotheca har netop annonceret, at integreret informationsdistributionsplatform, vi kender under navnet transformativeLibrary – nu er lanceret globalt under et nyt navn! Vi har set frem til at præsentere jer for uniFi+ uniFi+ kan meget mere end traditionel digital skiltning, idet løsningen er udviklet med banebrydende teknologi, og derfor nemt kan integreres med offentlige pc’er, selvbetjente Bibliotheca-automater samt afhentningssystemer og andre løsninger, der styrker bibliotekets kommunikation – både inden og uden for væggene. uniFi+ er specialudviklet til biblioteker og kan sende indhold til flere skærme på tværs af filialer. Filialerne kan også frit tilføje indhold skræddersyet til brugerne i deres lokalområde.

”Bibliotekets kommunikation er utroligt vigtig. Og vi ved af erfaring, at det er en svær udfordring,” fortæller Oliver Martin, Chief Product Officer i Bibliotheca. ”Denne udfordring løser uniFi+, da det er en både nem og engagerende løsning til deling af information, ressourcer og vigtig kommunikation på hele biblioteket. Uanset om behovet er at formidle information til brugerne ved de selvbetjente automater i forbindelse med udlån eller vejviserstandere i de forskellige biblioteksområder, hjælper uniFi+ biblioteker med at få budskaber igennem til de rigtige brugere på det rigtige tidspunkt.”

uniFi+ understøtter en lang række indhold – fra video og vejvisning til interaktive skærme med meningsmålinger, quizzer og undervisningsmateriale. Indholdet kan nemt ændres, planlægges og distribueres via onlineplatformen. Fleksible skabeloner gør det nemt for bibliotekets personale at oprette og formidle kommunikation på kun få minutter.

”Vores nordiske kunder har efterhånden brugt teknologien i noget tid, og vi er utroligt stolte over, at vi nu også kan tilbyde løsningen til vores kunder globalt,” fortæller Martin. ”Bibliotekernes rolle udvikler sig hele tiden – deres opgave er at skabe engagerende oplevelser og kommunikation, der trænger igennem hverdagsstøjen,” fortæller Martin. ”Med uniFi+ hjælper Bibliotheca bibliotekerne med at gøre netop dét.”

Om bibliotheca

Bibliotheca arbejder målrettet med at udvikle innovative teknologier og løsninger til behandling af biblioteksmaterialer og understøtter på den måde biblioteker over hele verden i at transformere sig og fastholde deres relevans i samfundet. Bibliotheca hjælper biblioteker med at omstille og tilpasse sig samfundets behov ved hjælp af integreret teknologi, der inspirerer og begejstrer folk, uanset hvor de befinder sig: Hjemme, på farten eller i selve biblioteksbygningen.

Bibliotheca har 400 ansatte i 22 lande og samarbejder med 30.000 biblioteker om at optimere både den fysiske og digitale biblioteksoplevelse, herunder gøre den både intuitiv og inkluderende.

Kontakt
press@bibliotheca.com for flere oplysninger om denne pressemeddelelse.

icon-open-book

Andre produkter, du måske vil synes om

Nyheder og pressemeddelelser